Hold Fri

Hængekøje

 

Hold fri

Sommerferien er forbi. Forhåbentlig fik du gearet ned og kørt ind til siden, for uden hvil og pauser går du ned med stress! Husk rastepladserne på livets landevej. Sommerferien er en sådan rasteplads.

Men nu kører toget igen. Fuld fart frem. Alle de mange daglige gøremål skal klares og arbejdet passes. I en tid hvor der både på hjemmefronten og arbejdspladsen stilles stadig større krav og forventninger til os, skal vi passe gevaldigt på os selv og hinanden. Ikke mindst børnefamilierne er hårdt pressede; myldretidstrafikken både til og fra arbejdspladsen i København, de forhøjede takster og kortere åbningstider i daginstitutionerne, de afdragsfrie lån som ikke bliver ved med at være afdragsfrie, børnenes fritidsaktiviteter, jo der er sandelig mere end rigeligt at se til. Måske så meget, at vi glemmer at holde fri?

På bibelens første blade kan vi læse om, hvordan Gud arbejdede. Han skabte denne verden med alt hvad den indeholder på smukkeste vis. Og efterfølgende står der: ”Gud velsignede den syvende dag og helligede den, for på den dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført, da han skabte.” (1. Mos 2,3). Se, hermed blev hviledagen, pausen, frikvarteret, ferien indført i vores verden, som noget universelt og Gudgivent. Gud så, at vi har brug for at holde fri engang imellem. Derfor lyder det også i det tredje bud: ”Kom hviledagen i hu, så du holder den hellig!” (2. Mos 20,8). Sandheden er nemlig den, at uden hvile, bliver hverdagen uudholdelig. Glemmer vi at holde fri, ja så kommer vi først for alvor på arbejde!

”Søndag er vor Herres dag” skrev Grundtvig, men det er også vores. For på denne dag gives der mulighed for en pause fra hverdagens stress og jag. En dag med tid til familien, tid til venner, tid til avisen, tid til eftertanke og naturligvis også tid til kirkegang. For i kirken kan vi rekreere, hvilket direkte oversat betyder: ”at genskabes”. Få tilført nyt liv og mening med tilværelsen. Høre Jesu ord, når han siger: ”Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.” (Matt 11,28).

Samuel Leth-Larsen