Gift ved første blik

kærlighed ved første blik

Gift ved første blik!

Knap er højsæsonen for kirkebryllupper overstået inden en ny udsendelsesrække af DR’s seersucces ”Gift ved første blik” ruller over de danske tv-skærme. 8 singler (blandt 550 ansøgere) er udvalgt og matchet som par af et ekspertpanel bestående af 3 psykologer og en antropolog. Herefter begynder et eksperiment udi kærlighed, hvor de 8 singler bliver til fire ægtepar i forbindelse med deres allerførste møde. Bogstaveligt bliver de mand og kone med deres ja til hinanden, hvorefter de håbefulde deltagere med bistand fra endnu en ekspert, nemlig en præst, skal forsøge at begå sig i ægteskabets ædle kunst. Og efter 5 uger i lyst og nød, med nyfigne tv-seere på sofarækkerne, skal kærlighedens forsøgskaniner beslutte sig for, om de vil skilles eller fortsat ønsker at leve sammen som ægtepar.

Så vidt udsendelsen, som i øjeblikket kan følges på DR 1 i bedste sendetid, og det er der mange der gør. Faktisk fulgte over en million seere med i sidste sæson af ”Gift ved første blik”, og hvorfor nu det? Måske hænger det sammen med, at kærligheden har trange kår i disse år? I en tid hvor skilsmissestatistikkerne boomer – og i disse statistikker er opløsningen af samboende parforhold ovenikøbet ikke medtaget – kan tv-udsendelsen måske inspirere? Skønt antallet af singler sætter nye rekorder, har folk måske alligevel en dyb længsel efter at finde den eneste ene? Ensomhed eller tosomhed? Og hvad med børn? Drømmen lever!

Og at drømmen lever er sådan set helt naturligt, set fra min stol. For ”det er ikke godt, at mennesket er alene”, sagde Gud Herren, da han havde skabt Adam. Derfor kom Eva til, og lige siden har tosomhed, og i forlængelse heraf ægteskab været et skabelsesvilkår for de fleste. Men kærlighedens veje er som bekendt uransagelige, og derfor kan det være svært at finde vej. Hvis kærlighed kun forstås som spontan forelskelse, sex og følelser, ender det stort set altid med at vejene skilles. For kærlighed er så uendeligt meget mere, ikke mindst vilje.

I dag har datingkulturen vind i sejlene som aldrig før. Herfra stammer udtrykket matchpotentiale, som uvilkårligt giver associationer i retning af et fornuftsbaserede ægteskab. ”Hvem passer jeg sammen med”, synes tankegangen at være, i stedet for ”hvem falder jeg for”. Måske er denne forandring tiltrængt? Ikke at jeg ønsker mig tilbage til de arrangerede ægteskaber. Men lidt tankevirksomhed er vel ikke af vejen inden kærlighedens veje betrædes? Og hvem ved, måske kan tv-udsendelsen bidrage til fornyet fokus i den retning?

Imidlertid handler ”Gift ved første blik” også om seertal, og derfor er der stor risiko for, at ægteskabet bliver fremstillet som en forsimplet karikatur. Under alle omstændigheder er udsendelsesrækkens tidshorisont for kort til, at de til lejligheden sammensatte par kan nå at lære hinanden tilstrækkeligt at kende. Og selve præmissen for udsendelsen, at man bliver gift ved første blik, er i mine øjne en misforståelse. For kærlighed kræver moden overvejelse og god tid inden bryllupsklokkerne kimer, især hvis man drømmer om at være gift til sidste blik – ”til døden skiller jer ad”, som det hedder i kirken.

Samuel Leth-Larsen