Sikken en opstandelse

470x176_paakeliljer

Sikken en opstandelse!

Det vakte et voldsomt postyr, da Jyllands-Posten juledag 2014 lagde forside til nogle præsters tvivlende tro på Jesu opstandelse fra de døde. Ikke mindst sognepræst Per Ramsdal fra Sydhavn sogn i København har efterfølgende fået ørene i maskinen, da han i avisen blev citeret for flg. udsagn: ”Jeg kan ikke tro på, at Jesus fysisk stod op ad graven. Det bliver for overnaturligt for mig. Men det er en virkelig vigtig fortælling.” Og senere føjer han til, at synspunktet kan komme i konflikt med hans begravelsestaler: ”Hvis jeg en gang imellem siger, at vi skal se ham (afdøde, red.) igen, så kommer jeg lidt med en nødløgn, for det tror jeg ikke selv på.”
Tak for kaffe, siger jeg bare! Godt jeg ikke selv læste artiklen julemorgen, for så havde jeg sandsynligvis fået morgenkrydderen galt i halsen og julefreden spoleret i tilgift! For bør det overhovedet være muligt, at fungere som præst i Folkekirken, hvis man betvivler Jesu opstandelse fra de døde, som en konkret historisk begivenhed?
Tager vi de nytestamentlige skrifter til troende fandt Jesu opstandelse sted. Graven var tom og Jesus viste sig for mange i dagene efter sin opstandelse. Efter min mening er dette meget svært at bortforklare. Men det er klart, hvis man sætter spørgsmålstegn ved de skriftlige kilder, og måske læser dem som konstruerede forklaringsmodeller for en senere etableret kristendomstolkning, så kan der pilles ved teksterne. Man kunne måske ovenikøbet forestille sig, at der på behændig vis har indsneget sig en nødløgn eller to!!
Hvad så? Ja, hvad så egentligt? Hvis vi konstant lægger ”find fem fejl modellen” til grund for vores bibellæsning, så bliver resultatet også derefter. De som ikke vil tro kan finde rigeligt med kritikpunkter. Men ”salige er de, som ikke har set og dog tror” siger den opstandne Herre Jesus Kristus som bekendt til den tvivlende Thomas (hvis vi altså er enige i at Johannes har citeret Jesus korrekt). For uanset om Jesus blev set med øjet dengang eller sanses med hjertet i dag, så står og falder det hele med troen.
Både på Jesus tid og i dag er der mennesker, som ikke tror. Ligesom nogle af Jesu tilhørere afviste hans ord dengang, er der tilsvarende nogle som affærdiger Bibelens skrevne tekst i dag. Men dengang som i dag er der også mennesker, som overbevises af den korsfæstede og opstandne Herre Jesus Kristus. ”Min Herre og min Gud!” udbrød Thomas, da Jesus efter sin død viste sig for ham i levende live. Mere var der ikke at sige, men det var også rigeligt. For med disse ord bekendte Thomas troen på Jesus som Gud.
Vi kan alle tvivle, især hvis vi (over)fortolker for meget. Men ”hvad er det at møde den opstandne mester i live igen” (DDS 249)? Det er at blive overbevist, så vi ikke kan andet end tro. Men der skal etableres et møde. Den opstandne kommer gerne, også når vi barrikaderer os bag ”lukkede døre”. Han kommer med liv og Helligånd og byder os sin fred. Og det er præcis her, i mødet med den levende Kristus, at troen bliver til. For har vi først erfaret, at Jesus lever i bedste velgående, og han ovenikøbet er os nær, da er det ingen sag at tro på Jesu opstandelse og i tilknytning hertil også vores opstandelse engang efter livet i denne verden. Sikken en opstandelse – en glædelig af slagsen – vi har i vente!

Samuel Leth-Larsen