– en del af Den Danske Folkekirke

Sdr Jernløse & Søstrup

Kære kommende konfirmander m. forældre i Sdr. Jernløse og Søstrup sogne  

Da Line og jeg har fået ny kollega i Undløse og Søndersted, sognepræst Louise Joensen, og Line desuden har fået nye i arbejdsopgaver i Holbæk Provsti som diakonipræst, sideløbende med at hun fortsat er sognepræst i Sdr. Jernløse og Søstrup sogne, betyder det, at der vil finde en omfordeling sted af forskellige arbejdsopgaver os tre præster imellem.

I forhold til konfirmationsforberedelse betyder det fremadrettet, at Line fritages fra at undervise konfirmander, og i stedet vil jeg overtage denne opgave i hendes sogne. Dog vil Line fortsat stå for selve konfirmationerne til foråret i Sdr. Jernløse Kirke d. 3. maj kl. 10.30 og Søstrup Kirke d. 4. maj kl. 10.30, og hun vil sikkert også kigge forbi undervisningen et par gange i løbet af sæsonen. Louise underviser konfirmander bosiddende i Undløse og Søndersted sogn, og hun kan kontaktes for nærmere information herom på mail lajo@km.dk

Konfirmationsforberedelse for 7.klasses elever bosiddende eller med tilhørsforhold til Sdr. Jernløse og Søstrup sogne finder sted tirsdag eftermiddag fra kl. 15.00-16.15 i Nr. Jernløse Præstegård. Tidligere udmelding om undervisning i Ellens Hus i Søstrup onsdag eftermiddag er ændret, da “Hold Søstrup/Sdr. Jernløse” er sammenlagt med “Hold 2” (7.C fra Nr. Jernløse Skole og elever fra Stenhus), da begge hold er forholdsvis små og derfor er slået sammen af praktiske grunde. Undervisningen begyndte i uge 43 og er altså godt i gang. Ved evt. spørgsmål kan sognepræst Samuel Leth-Larsen kontaktes på mobil 29 72 93 83

Mange hilsener Samuel
Sognepræst i Nr. Jernløse & Kvanløse sogne
– også hilsen fra Line, sognepræst i Sdr. Jernløse og Søstrup sogne